3: Sundhed og Trivsel:
Vi tilbyder både gæster og medarbejdere fri adgang til vores udendørs faciliteter, så som brug af vores egen park, skov og benyttelse af vores cykler. Vi har stort fokus på vigtigheden af frisk luft til vores mødegæster, og derfor ligges der op til at vores gæster laver et break i løbet af dagen til en gåtur ved vandet og skoven. Vores medarbejdere har sundhedsordning og bliver løbende informeret om de muligheder, dette giver dem.
Derud over er vi gennem flere år guldsponsor af Team Rynkeby fondens indsamling til børnecancer- og børnelungefonden, samt sponsor ved Skt. Knuds Golfklub og Nyborg Talentskole musical
6. Rent vand og sanitet
Vi følger vores vandforbrug tæt og arbejder med at nedsætte det og genbruge så vidt mulig til vanding af blomster. Hver gang vi udskifter et armatur, skiftes det til vandbesparende armatur.
7: Bæredygtig Energi
Vores lyskilder udskiftes løbende til energibesparende led pærer på hele hotellet, og alle nyindkøbte apperater og maskiner bliver indkøbt som energibesparende.
8: Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst
Vi uddanner brancheelever, og har et tæt samarbejde med Kold college.
Vi har ansat flexjobber i bogholderiet og uddanner løbende vores eget personale, så de hele tiden udvikler og dygtiggør sig.
12: Ansvarligt Forbrug og Produktion
Vi affaldssorterer og benytter godkendt vognmand til afhentning af alt affald.
Vi øger hele tiden vores fokus på madspild og på vores råvareforbrug og gør meget brug af lokale leverandører, og vi har egne krydderurtebede, som vi bruger i vores madlavning.
Vi bruger miljøvenlige rengøringsmidler og er GreenKey certificeret og har stor fokus på løbende at nedsætte forbruget af print papir og indkøber kun svanemærket.