Tjener søges

Tjener søges til Hotel Hesselet

Er du passioneret omkring servicefaget? Så kan det være dig, vi leder efter!

Vi mangler en fast tjener til vores dygtige team på Hotel Hesselet.

Hvilken profil søger vi?

Som vores nye kollega bliver du en del af et dynamisk team med høj fokus på glade gæster og personlig service. Opgaverne i hverdagen spænder bredt fra vores gourmetrestaurant, selskabslokaler, møder/konferencer til a la carte frokost og aften.

Vi søger en udadvendt og præsentabel person, der trives med at arbejde blandt mange kollegaer og gæster.

Hvem er vi?

Hotel Hesselet ligger smukt placeret ved bøgeskoven i Nyborg med en fantastisk udsigt over Storebælt og stranden. Opført i 1967 som et af Danmarks smukkeste designhoteller med sans for detaljer og kvalitet, er vi centralt placeret ved Storebæltsbroen, hvilket gør os attraktive både for business og private ophold.

Vi er et familieejet hotel, der tilbyder en afslappet og personlig atmosfære, hvilket får mange af vores gæster til at vende tilbage gang på gang – Hesselet er deres andet hjem. Vi vægter personlige relationer højt og gør os ekstra umage for at være unikke og levere den bedste oplevelse.

Vi forventer, at du som tjener:

  • Er sælgende og kontaktskabende
  • Er velsoigneret, smilende og har en god fysik
  • Kan bevare overblikket i travle situationer
  • Har et godt kendskab til engelsk og de nordiske sprog
  • Er god til at samarbejde på tværs af alle afdelinger

Vi tilbyder:

  • En spændende og varierende arbejdsdag
  • Mulighed for at lære om vin og gastronomi
  • Ansvar i samspil med kollegaer
  • God løn og fleksibel vagtplan
  • Fuldtidsstilling

Vi afholder samtaler løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt, men er fleksible med startdatoen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Weimar på rasmus@hesselet.dk.

Send din ansøgning og CV til vores restaurantchef Rasmus Weimar på rasmus@hesselet.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!