Gourmetophold på Fyn
Lej hele hotellet
Ophold
Møder og konferencer
Green Key
Green Key certificeret
Bæredygtighed
Hotel Hesselet har fokus på adfærdskodekset. Adfærdskodekset er baseret på FN’s Global Compacts og er 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruptionsbekæmpelse.
Vi vil jævnligt være i udvikling bl.a. omkring nye miljøprojekter, der skal sikre, at vi har den rette viden om arbejdsmiljø, etik og tilgængeligheder på hotellet.
Vi er medlem af og har indgået overenskomst med brancheorganisationen HORESTA.
Turismens internationale miljømærke: Green Key
Her på Hotel Hesselet er vi Green Key certificeret. Med dette certifikat er du som gæst garanteret et miljømærket hotel, der gør en indsats for at spare på vand og energi, hele tiden sørger for at passe på miljøet, og løbende skabe nye tiltag af miljøforbedringer i dagligdagen.
Kriterierne for at blive Green Key certificeret indebærer en opfyldelse af obligatoriske og valgfrie krav, der spænder indenfor 12 områder:
Miljøledelse, personaleinddragelse, gæsteinformation, vand, vask og rengøring, affald, energi, fødevarer, rygning og indeklima, ude arealer, grønne aktiviteter og administration.
Læs videre og lær mere om, hvordan vi er med til at passe på miljøet under dit ophold på Hotel Hesselet.
GREEN KEY
Vores fokus
På Hotel Hesselet har vi bl.a. fokus på:
- at inddrage personalet i ansvar, initiativer og miljøspørgsmål i relation til Green Key.
- at skabe synligt miljøorienteret information til gæsten.
- at sortere affald og have aftaler med leverandører om returemballage.
- at have informationsmateriale til gæsten om nærliggende naturområder.
- at køkkenet tilbereder med bl. a. fynske råvarer og benytter egen urtehave.
- at vores linned og håndklæder vaskes på svanemærket vaskeri.
- at bruge rengøringsmidler der er svanemærket el. lign.
- at vi overholder international, national og lokal lovgivning også indenfor miljø, sundhed, sikkerhed og arbejdskraft.
- at vores internet leveres af GlobalConnect, der er Danmarks første datacenterudbyder, som har opnået “Energy Efficiency Certificate” med A-rating i energieffektivitet.
GREEN KEY
Som gæst har du også mulighed for at bidrage til et bæredygtigt ophold. Du kan:
- lade bilen stå og låne en gratis cykel under dit ophold.
- slukke lys og elektronisk udstyr, når du ikke opholder dig på værelset.
- genanvende håndklæder samt linned en ekstra dag.
- spare på vandet.
- drikke postevand i stedet for kildevand.
- minimere madspild – tag ikke mere end du behøver fra buffeten.
- hjælpe os ved at sortere dit affald (affaldsbeholdere til formålet).
- henvende dig til personalet, hvis du har spørgsmål eller forslag til forbedringer.
Vi har fokus på miljøspørgsmål og ønsker en åben dialog med vores gæster, medarbejdere og leverandører.
Har du kommentarer eller spørgsmål angående bæredygtighed, er du velkommen til at kontakte os på hotel@hesselet.dk.