Havemand

Havemand til Hotel Hesselet

Vi tilbyder et job i en spændende virksomhed i vækst og udvikling – vi har netop fået nye ejere, og vi stræber efter at blive blandt en af branchens bedste arbejdspladser.

Hotel Hesselet ligger et af de smukkeste steder på Fyn. Lige der, hvor skoven møder havet, og hvor man kan se den bro, der forbinder Sjælland med Fyn.


Hesselet ligger i Nyborg, som helt tilbage i middelalderen var det sted, hvor kongen mødtes med rigets vigtigste folk. I dag er hotellet et sted, hvor alle mennesker mødes, og hvor gæstfrihed bliver til hjemlighed.


Hotellet har taget navn efter skoven, den ligger i, og Hesselet betyder der, hvor de små hasseltræer gror. Vi er stolte af at være et af Danmarks mest elskede strandhoteller, og vi stræber efter at give alle vores gæster en oplevelse ud over det hjemmevante, hvad enten de bor, spiser eller er til konference på hotellet.

En sort-hvid tegning af en hånd, der holder en bakke med en kuppel på toppen.
Gourmetophold på Fyn
En sort/hvid tegning af to nøgler med tags knyttet til dem.
Lej hele hotellet
Et sort og hvidt ikon af en sofa og en plante.
Ophold
Et sort og hvidt ikon med to talebobler på en hvid baggrund.
Møder og konferencer

LEDIGE STILLINGER

Om stillingen

Som Havemand bliver du ansvarlig for pleje og vedligeholdelse af grønne områder på både Hotel Hesselets grund og vores naboejendom Restaurant Lieffroy. Dine opgaver vil spænde over alt fra græsarealer og buske til blomsterbede og træer på begge adresser.

Du vil referere til vores maskinmester, Jannick Andersen, og samarbejde tæt for at sikre, at begge ejendommes udearealer fremstår velplejede og indbydende.

LEDIGE STILLINGER

Dine hovedopgaver vil inkludere

  • Daglig pleje og vedligeholdelse af græsplæner, buske, træer og blomsterbede på begge ejendomme.
  • Beskæring, lugning, plantning og klargøring af udearealer til sæsonen.
  • Løbende rengøring og vedligeholdelse af stier, terrasser og andre udendørs faciliteter.
  • Lettere vedligeholdelsesopgaver på begge ejendommes udeområder, f.eks. opsætning af dekorationer eller småreparationer.
  • Samarbejde med maskinmester og team om særlige projekter, der forbedrer og udvikler udearealerne.

LEDIGE STILLINGER

Om dig

Vi søger en engageret og selvstændig person, der elsker at arbejde i det fri og har erfaring med grøn pleje og vedligeholdelse. Du har sans for detaljer og brænder for at skabe smukke omgivelser, der kan begejstre vores gæster. Det er en klar fordel, at du har hænderne skruet rigtigt på og kan assistere med små reparationer indendørs i ferie- og travle perioder.


Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med pleje og vedligeholdelse af haver eller parker.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.
  • Er praktisk anlagt og har en god forståelse for anvendelse og vedligeholdelse af haveredskaber og maskiner.
  • Har øje for æstetik og detaljen i det grønne.
  • Er fleksibel og kan håndtere travle perioder med højt aktivitetsniveau.

LEDIGE STILLINGER

 På Hotel Hesselet er vi ikke bare en arbejdsplads – vi er et fællesskab. Vi værner om en familiær atmosfære, hvor vi passer på hinanden og støtter hinanden i både de travle og stille stunder.


 Her er der plads til at vokse, blive hørt og være en del af et team, der arbejder tæt sammen for at skabe noget helt særligt for vores gæster. Vores ambition er ikke kun at være blandt branchens bedste arbejdspladser, men også et sted, hvor medarbejdere trives og føler sig hjemme.


Vi tilbyder:
Løn efter kvalifikationer. Pension, sundhedsforsikring, fuldtidsstilling og øvrige vilkår efter overenskomst og nærmere aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.


Det er maskinmester Jannick Andersen, der rekrutterer, og han glæder sig til at høre fra dig.

Ved konkrete spørgsmål til stillingen kan Jannick kontaktes på 65 31 30 29.

Lyder ovenstående som noget for dig?

Så send os din ansøgning og dit CV til Jannick Andersen på ja@hesselet.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig! Samtaler afholdes løbende, indtil vi har fundet vores nye kollega.