Historien om Hesselet
Hotel Hesselet, hvor mennesker mødes
En historisk beretning af Kirsten Moth.
Hotel Hesselet – Hvor mennesker mødes Hotel Hesselet 1998
1. oplag
Tekst: Kirsten Moth
Bogen er sat med Century Old Style 12/25 punkt
Grafisk arbejde: Christina Bakkegaard Nielsen
Tryk: Svendborgtryk
Tiden var imod dem
Det var i begyndelsen af 1960’erne, og succesrige forretningsmænd og kapitalister var ikke på mode. Som så ofte før mødtes de som venner over 18 huller på Sct. Knuds Golfbane i Nyborg. Her slappede de to kosmopolitiske forretningsmænd af, udvekslede business, vittigheder og ideer. En idé skulle blive skæbnesvanger. Både for de to mænd, deres familier, for deres pengeposer, for Nyborgs borgere – og for hele Danmark. Med denne idé opstod et projekt, der senere blev til en myte. Hotel Hesselet i Nyborg
Der var engang
I historisk perspektiv har Nyborg-området og Hesselet altid været stedet, hvor mennesker mødes. I krige, kampe, kærlighed og elskov. Hesselet er et gammelt dansk ord for hasselskov og betyder> der, hvor de små hasseltræer gror <. Området, der grænser op til Storebælt, lidt nord for Nyborg, blev således døbt Hesselet. Vikingerne levede her. Sømændene på biskop Absalons skibe brugte Hesselet til landkending i kampene mod de vendiske røvere. den strategiske beliggenhed midt i kongeriget fik de danske konger til at vælge Nyborg som landets hovedstad i senmiddelalderen. I årene ca. 1200 til 1413 blev vigtige historiske beslutninger taget i Nyborg, når kongen indkaldte landets stormænd til rigsdag på Danehofslottet. I 1435 forærede den danske konge Hesselet til Nyborgs borgere og råd. Krige, blodsudgydelser og hårde år under svenskekrigene raserede fortsat hasselskoven. Men på forunderlig vis rejste den sig altid igen for at vokse sig stærk. Den mere fredelige epoke begyndte i 1801, da et lille gæstgiveri blev bygget i Hesselet. I pagt med ånden i kongens gave til borgerne allerede i 1400-tallet, holdt nyborgenserne fugleskydning i halvandet hundrede år i gæstgiveriets have. Gæstgiveriet blev til et badehotel med alt, hvad dette indebærer: musiktribune, regimentsmusik, promenerende damer med tournure og herrer med skødefrakker og cylinderhatte. Både tider og klædedragt skiftede, og badehotellet i Hesselet blev til Christianslund. De idylliske livsudfoldelser var dog stadig de samme indtil den dag i 1940, hvor alt ændrede sig med et slag. Med Tyskernes besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev Christianslund beslaglagt afbesættelsesmagten og lavet om til lazaret. Det viste sig at blive begyndelsen til dødsstødet for badehotellet som borgernes mødested. Men som altid før sejrede ånden i hasselskoven – en ny æra fulgte efter de hensygnende år for Christianslund. Hesselet-områdets magi som stedet, hvor mennesker mødes og har gjort det I hundredvis af år, skulle vise sig endnu engang at overleve. Denne gang i form af et unikt hotel i en international klasse, der også kunne tilfredsstille krævende gæster fra hele verden.
En idé – et hotel
Hør, skulle vi ikke se at få bygget et hyggeligt lille hotel her på Sct. Knuds Golfbane. Bare et lille et med 18 værelser, foreslog Karl Haustrup en dag sin gode ven, Kaj Wolhardt, der var hjemme på sit to måneder lange sommervisit i Danmark. Han var flyttet til Japan nogle år tidligere sammen med sin kone og havde etableret en driftig handelsvirksomhed i det fjerne Østen. De to mænds venskab opstod allerede under Danmark besættelse i 1943, hvor de mødtes til en kapsejlads i Horsens. Begge var ivrige sejlsportsfolk, og især i Wolhardts familie havde sejladsen lange traditioner. I mange år var han formand for KDY, kongeLig Dansk Yachtklub, og ved olympiaden i 1964 i Tokyo lavede han et aktivt fremstød for dansk sejlsport. Aldersforskellen mellem de to mænd var stor, og på mange måder var deres forretningsprincipper vidt forskellige. Måske var netop disse foskelligheder en del af tiltrækningen. En del af den dynamik, de to personligheder udgjorde tilsammen. – Karl, nu skal du jo ikke lære FOR meget af Kaj…, Erindrer Lissi Haustrup engang at have sagt til sin mand. Karl – 2. generation i Haustrup-dynastiet bag Haustrups fabrikker i Odense – var teknikeren, den kunstinteresserede, administratoren. Kaj var handelsmanden, købmand, som han insisterede på at blive tituleret. Kaj var købmand for vorherre, som nogle af hans bekendte hr udtrykt det. Ved olympiaden i 1964 kom Lissi og Karl Haustrup på besøg hos Woldharts i Tokyo. Wolharts steddatter, Lise Poulsen, var også på visit, og her blev den afgørende grundsten til Hotel Hesselet lagt. – Vi lå på gulvet på Hotel Imperial i Tokyo og byggede Hotel Hesselet op i legoklodser, fortæller Lise Poulsen, der selv er hoteluddannet og blev Hotellets første receptionschef. Hun er i dag kronvidnet på mytens tilblivelse. En kendsgerning er det, at de to forretningsmænd ikke havde en pind forstand på hoteldrift. Men de havde to ting til fælles: de var begge perfektionister, og de havde begge med deres koner boet på et hav af luksushoteller verden over. De vidste, hvordan de ville have det. Karl Haustrup søgte om byggetilladelse ved Sct. Knuds golfbane, for det var jo stadig i for- bindelse med golfen og den smukke Sct. Knuds golfbane, at ideen med et hotel var opstået. Han fik afslag på denne ansøgning, og det trænede forretningsblik faldt derefter på det gamle Christianslund ved Nyborg bedste strand. Nyborg-politikernes tilladelse til at lade det folkelige og fornøjelige møde- og dansested og om sommeren kurhotel jævne med jorden blev mødt med nogen skepsis blandt den lokale befolkning. Alternativet – luksushotellet uden sig mage i det ganske land – var måske ikke lige det nyborggenserne havde forestillet sig.
Konsortiet – 25 % mod 75 %
Hotel Hesselet konsortiet blev dannet og kom til at bestå af Lissi og Karl Haustrup, der tilsammen ejede 75 % og Kaj Wolhardt, der indgik med sine >sædvanlige <25% Sædvanlige, fordi Wolhardts forretningsprincip var, ifølge hans regnskabschef gennem flere årtier Preben Haugård Nielsen, ganske enkelt: – Jeg vil gerne være med. Men jeg vil hverken have det hele eller det halve. – Hvis de øvrige medejere er i en situation, hvor de bliver nødt til at passe godt på deres eget, ja, så passer de også godt på mit. Og så går tingene jo helt af sig selv, når man ikke selv kan være tilstede meget af tiden. En nær ven af Wolhardt husker også en dialog, der fortalte en del om vanskelighederne i hoteldrift: – Det er mærkeligt, for den andel jeg har investeret i Hesselet, det er den investering, jeg fryder mig mest over, sagde Kaj Wolhardt. – Nå, Hvorfor det, spurgte den interesserede ven. Fordi hver gang, jeg betaler 25 øre, så ved jeg, at Karl Haustrup skal af med 75 øre…
Hotel Hesselet bliver opført
Landets på det tidspunkt mest kendte og brugte hotelarkitekt, Bent Severin, fik til opgave af bygge >Danmark mest fuldkomne Hotel<. Hans tekniske rådgivere var civilingeniørerne Axel Nielsen, Odense, samt Helge Jacobsen og Mogens Balslev, København. Entreprenørfirmaet Islef & CO var hovedentreprenør, og inventar er hovedsageligt leveret af Lysberg, Hansen og Therp, København, samt Odense Stole- og møbelfabrik. Kun et enkelt Nyborg-firma, installatørerne Kruse og Bech, var involveret. Slutresultatet blev en vinkelbygning, opført i to etager af rødsten og sort træværk, så det Harmonere med omgivelserne. En bygning, der i dag betegnes som et rendyrket eksempel på klassisk dansk arkitektur i 1960´erne. 42 værelser blev indrettet, de fleste med udsigt til Storebælt. Med Wolhardts tilknytning til Japan blev det fjernøstlige præg dominerende i indretningen. Senere ændringer øgede antallet af værelser til 46. Beslutningen om at kalde hotellet >Hesselet< var Karl Haustrups og Kaj Wolhardt enige om. Et pikant træk, bevaret siden hotellets åbning i 1967, er hotellets logo. Udført i Karl Haustrups håndskrift, som var let genkendelig og meget karakteristisk:
Indvielsen i 1967
Under udførlige omtaler med måbende miner blev Hesselet officielt indviet den 19. marts 1967. Sjældent har en arkitekt haft så LIDT at skulle have sagt. Men hvor har det været et sjovt projekt, sagde Bent Severin i sin tale på indvielsesdagen. En bemærkning, der talte sit tydelige sprog om, at konsortiets direktører var vant til at tage ansvar og drive virksomhed. Kritiske røster om, at det nye super-hotel var for alle andre end nyborggenserne og fynboerne har senere vist sig ikke at holde skik. Dengang Blev kritikken bl.a. imødegået med indretningen af konditoriet i en fløj af hotellet. hermed fik Hesselet en afdeling, hvor nyborggenserne på deres søndagsspadseretur langs Storebælt kunne få en kop kaffe og et stykke wienerbrød, ligesom på det gamle badehotel. Konditoriet måtte dog senere opgives.
Trækplaster fra Japan
Det helt store trækplaster var de otte japanske piger – gheisha´er, importeret direkte fra Japan af Kaj Wolhardt. Det var i sandhed suset ude fra den store verden. Iført silkekimonoer serverede disse piger ved restaurantens borde, uddelte dampende varme frottéservietter og smilede østens mystiske smil. En Japansk kok lavede mad i den åbne Tranquebar-grill, så alle kunne beundre kunsten og bagefter nyde manden på Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik Tranquebarstel (Tranquebar var en dansk koloni på Indiens Østkyst fra 1616 til 1845). Trængte man til en japansk massage, ja, så var Der også importeret en pige til at sørge for den afdeling. Avisartikler i mange af landets aviser antydede, at solens døtre var til andet og mere end servering i restauranten, og Hotel Hesselet befandt sig pludseligt midt i en kulturdebat. Senere udviklede gheisha´ernes ansættelses. Forhold til sig et fagforeningsspørgsmål. Pigerne kunne ikke få forlænget deres arbejdstilladelse og blev sendt tilbage. To af dem blev dog i Nyborg og blev begge gift med lokale mænd. det eksotiske indslag i Hesselet-kulturen var som nævnt en følge af Wolhardts nære tilknytning til det fjerne Østen. En tilknytning og en inspiration, der på det tidspunkt var usædvanlig og revolutionerende for danskerne.
Kunstsamlingen på Hesselet
Karl Haustrup var derimod repræsentanten for den fynske indflydelse på Hotellets indretning, drift og stil. Karl Haustrups levende kunstinteresse, specielt for de fynske malere, udmøntede sig i en kunstsamling på Hesselet, der hurtigt antog imponerende dimensioner, opkøbt på auktioner både i ind- og udland. Et af de mest koncentrerede opkøb af den bedste fynske malerkunst gjorde han, da samlingen på det daværende Fyns Forsamlingshus blev annonceret til salg. I adskillige år havde ejeren af forsamlingshuset samlet på fynsmalere såsom Fritz Syberg fra Fåborg og Niels Hansen, der boede på Thurø. I denne Særlige samling var der billeder, hvis blotte størrelse forhindrede dem i at blive solgt til privathjem. Det mest omtalte maleri på Hesselet er dog >Eliza<, Malet af den engelske kongelige portrætmaler Norman Hepple. Karl Haustrup købte billedet på en auktion i England som en konfirmationsgave til sin datter. Eliza, hvis lighed gennem tiderne er blevet sammenlignet med kvindelige personligheder lige fra Twiggy til Brigitte Bardot, fik en dominerende placering i biblioteket og blev valgt som forside til hotellets menukort. Eliza er stadig pigen, som en anden “fair Lady“, stolt møder den kræsne hesseletgæst med et udfordrende blik. – Et menukort med en pæn dame på fremmer appetitten, har Karl Haustrup engang sagt.
Han og Lissi Haustrup spiste i hotellets restaurant mindst 3 aftener om ugen. Det er derfor ikke så mærkeligt, at der blev stillet store krav ikke mindst til køkkenet, og man kan forstå, at kvalitetskontrollen blev udført på den mest konstante og effektive måde. Det er en tradition, der stadig følges på hotellet, og det er nok en af grundene til, at Hesselets restaurant rangerer blande de bedste på Fyn.
Stilfuld og eksklusiv atmosfære
Tidligt i hotellets eksistens ville han have indført forbud mod børn i restauranten. Efter mange overvejelser fik hotellets personale ham overbevist om, at det var en dårlig idé. han lagde megen vægt på, at hotellets atmosfære var stilfuld og eksklusiv. Var gæsternes dress-code eller overtjenerens tunge pligt at gøre gæsten opmærksom på, at >Klædedragten<skulle ændres. Eller at en skjorte krævede slips. Den klassiske historie fortæller om det daværende folketingsmedlem Niels Helveg Pedersen, der i 1960´- ernes Danmark blev kendt som en af de første mænd, der udskiftede skjorten og slipset med rullekravesweateren. Ved et besøg på Hesselet blev han forment adgang til restauranten – på grund af sin rullekrave. Mange amerikanere kom dengang på hotellet, totalt uforberedte på denne ydre formalitet. – Vi er jo på ferie. Vi har da ikke slips med, var den typiske bemærkning. Efter flere episoder, hvor rige amerikanere måtte nægtes adgang til restauranten, fordi de ikke havde slips på, besluttede overtjener Eddie Van Der Brekel at indberette en særlig slipseskuffe med et passende udvalg af farver og mønstre. Ideen med slipseskuffen lettede mange spændte situationer, hvor gæster skulle tilpasses Hesselets takt og tone. I mange år har man ikke kunnet sige Hesselet – uden også at sige Eddie. Navnet Eddie Van Der Brekel fremkalder smil og varme glimt – og en perlerække af anekdoter. Med sin charmerende, hollandske accent og En smittende livsglæde er han blevet en af hovedpersonerne i Hesselets personalegalleri gennem 30 år. Eddie gik på pension i 1996, men fortsatte på deltid i spidsbelastningsperioder. – Mit motto, som jeg har givet videre til de unge, har altid været: Du kan godt være sur. Men det må gæsterne ikke mærke. Smil til verden, så smiler verden til dig. På den måde bliver det nemmere at arbejde – og at leve, mener Eddie, der forlod Holland i 1960 for først at prøve lykken i Vesttyskland og senere havnede på Hesselet. En anden central personlighed i Hesselets personalehistorie var Zvonko Tresoglavic, der var restaurantchef på Hesselet fra 1967 til 68 – og derefter overtog den samlede ledelse af hotellet frem til 1993.
Hotel som hobby
Et hotel af denne størrelse var – og er – ingen guldmine. Lissi Haustrup siger i dag med et kig i bakspejlet: – At drive Hotel Hesselet var en hobby. Vi vidste lige fra begyndelsen, at det ikke ville blive nogen god forretning. Derimod en spændende hobby. Jeg nød utroligt at indkøbe og indrette. Købe møbler, vælge stoffer og farver. Jeg tror, at Hesselet altid vil være en hobby – det kan aldrig blive en indbringende forretning.
Et svært år
I 1983 blev et skelsår for Hesselet. Kaj Wolhardt døde, og Lissi og Karl Haustrup blev eneejere af hotellet. Preben Haugaard Nielsen, der bestyrede Wolhardts dødsbo, mødtes kort tid efter Wolhardts død til en frokost på Munkebjerg med Karl Haustrup. Han havde lige købt en ny Jaguar. Begge børn var godt i sving, og nu var det på tide at være lidt god ved sig selv, mens >man havde sig <, som han sagde. Kun tre uger efter dette møde blev Karl Haustrup syg og døde kort tid derefter. Hans kone husker, hvordan Karl Haustrup kort tid før sin død var meget koncentreret om
At få alle malerier hængt op på de rette pladser på hotellet. Det var, som om det var en del af et livsværk, han ville fuldende. Lissi Haustrup sad nu bare brat tilbage som eneejer af Hotel Hesselet. Det blev en vanskelig tid med stadigt voksende problemer for hoteldrift. Ændrede fradrags- regler og stigende moms truede med at kvæle Hotel- og restaurationsdrift. De følgende år blev derfor et vacuum for Hesselet uden udsigt til investeringer eller fremtidsplaner.
Hotel Hesselet sælges
Efter mange overvejelser traf Lissi Haustrup i 1992 en tung beslutning. Hendes elskede Hesselet blev sat til salg. Direktør Tresoglavic rådførte sig med restauratør Kurt Vøttrup, restaurant Divan 2 i tivoli. Vøttrup havde netop afhændet sit eget Hotel Mayfair i København til en investorgruppe gennem Global Finans, og Tresoglavic ønskede at undersøge denne mlighed for Hotel Hesselet. Som så ofte før i Hesselets historie blev det tilfældighedernes spil – skæbnen, om man vil – der havde lagt kortene til rette for en ny udvikling. I England bor en fynbo Mogens Fenne Frederik- sen og hans engelsk fødte kone Audrey Fenne Frederiksen. Mogens Frederiksen der kommer fra beskedne kår i Svendborg, er en helt igennem selfmade forretningsmand. Han startede i 1970 sammen med en kompagnon en legeredskabs_ produktion, der fra en pioner-begyndelse udvik- lede sig til den kendte børsnoterede succeshistorie Kompan A/S i Ringe. Det har gjort Mogens Frederiksen til det, man i gamle dage kaldte en holden mand. Mogens Frederiksen flyttede i 1985 til England sammen med sin kone og deres to døtre. Hovedmålet var at give de to døtre en engelsk skoleuddannelse. Mogens Frederiksen fortsatte sin meget aktive deltagelse i Kompans internationale aktiviteter, og det medførte bl.a. regelmæssige møder i Kompans hovedkvarter i Ringe. Allerede i 1973 havde Mogens Frederiksen stiftet bekendtskab med Hesselet, idet den daværende tyske salgsagent for Kompan ofte boede på hotellet. Den berejste tyske agent, en rigtig hanseatisk grand seigneur, betragtede Hesselet som Europas bedste hotel, og han elskede kombinationen af forretning, golf og Hesselets smukke atmosfære. Efter flytningen til England i 1985 fik Hesselet en ny betydning for Mogens Frederiksen, idet han selv så ofte som muligt boede på hotellet, når han var til møde i Ringe. – Jeg har boet på adskillige hoteller rundt omkring i verden, men når jeg tager alt i betragtning, er Hesselet mit yndlingshotel, sagde Mogens Frederiksen engang til førnævnte hotelmand Kurt Vøttrup, der er gift med Mogens Frederiksens Kusine. Mogens Frederiksen vidste gennem sit venskab med Vøttrupfamilien, hvor vanskeligt det er at drive et hotel i Danmark. – Hotelejer er dog det sidste, jeg kunne tænke mig at være. Det skulle da lige være, om Hotel Hesselet kom til salg, sagde han spøgende til Kurt Vøttrup.
Nogle år senere – i 1992 – blev Mogens Frederiksen ringet op i England af Kurt Vøttrup. – Nu ønsker Fru Haustrup at sælge Hesselet. Hvis du ønsker at købe det, vil jeg hjælpe dig. Men i øvrigt vil jeg fraråde dig at gå ind i hoteldrift, for det er håbløst i Danmark, sagde den erfarne hotelmand. Men hvis der er noget, der kan Friste Mogens Frederiksen, så er det at gå i gang med en opgave, som andre finder håbløs. Audrey Fenne Frederiksen vidste fra sit ægteskab med sin mand og Kompan, hvor krævende det er at være primus motor i en forretning. Hun var derfor meget skeptisk overfor tanken om at blive hotelejer, selv om hun også er >hoteloman< og begejstret for Hesselet. Passionen vandt over fornuften. I løbet af de følgende måneder blev en handel forhandlet på plads, hvorefter Audrey og Mogens Frederiksen overtog hotellet den 15. februar 1993.
Historien går igen
Nu gentager historien sig – blot med nye aktører. De nye ejere har – ligesom Wolhardt og Haustrup – ingen uddannelse i hoteldrift. De har ligeledes boet på talrige hoteller i alle verdensdele og oplevet den service og luksus, som slet ikke kan opleves på danske hoteller. Som passionerede globetrottere ved de, hvad krævende hotelgæster ønsker. De er ligesom Haustrup´erne meget kunstinteressede, og de kan simpelthen ikke lade være med at anskaffe supplerende malerier og antikviteter til Hesselets samling. De er også perfektionister, der forstår betydningen af kvalitet ned til de mindste detaljer. Derfor kastede de sig over udfordringen med al den energi og den økonomiske formåen, som Hesselet trængte til. En gennemgribende renovering blev gennem- ført overalt på hotellet, med det formål igen at etablere Hesselet som Danmark bedste hotel. Ligesom i Haustrup´ernes tid blev det en ægteskabelige passion at indrette og drive hotellet, hvor det især var Audrey Fenne Frederiksen, der blev den drivende kraft til at finde og vælge stoffer, møbler og farver. Denne gang kom inspirationen fra England. Londons Fashionable indretningsforretninger blev finkæmmet for at finde de rigtige ideer. Stoffer til gardiner og møbler blev indkøbt fra England, Frankrig og Italien, tapeter fra USA. Specialproducerede gulvtæpper blev bestilt i Danmark. Granit til en klassisk renovering af samtlige badeværelser blev leveret fra Italien. Det 30-årige hotel fik ny tagbeklædning og totalt nyt rørsystem til vand- og varmeforsyning. Der blev indlagt fjernvarme.
Det berømte bibliotek er blevet nænsomt renoveret og kombineret med en elegant og klassisk bar med det nostalgiske navn TRANQUE-BAR. Der er indrettet to nye luksus-konferencerum designet til direktions- og bestyrelsesmøder, hvor kreative tanker og planer kan udvikles. De rekreative faciliteter har hotellet i kraft af den indendørs swimmingpool med sauna, de to nye astro-turf tennisbaner, beliggenheden lige Ud til en af de bedste strande på fyn, tæt på en af landets smukkeste golfbaner og midt i et paradis for cykle. Og vandreentusiaster. Med åbningen af den nye Storebæltsbro er Hesselet rykket en time nærmere København. Audrey og Mogens Frederiksen lægger ikke skjul på, at hotellet til enhver tid stræber efter et niveau, der også tilfredsstiller krævende forretnings- og internationale gæster. Det kan godt få nogle til at mene, at det er dyrt at bo på Hesselet. – Men det synes vi ikke er korrekt, siger Audrey og Mogens Frederiksen. Når man tager det kvalitetsniveau og alle de faciliteter i betragtning, som Hesselet byder på, så får man virkelig noget for pengene. Og på et tilsvarende hotel i en storby kommer man nemt til at betale det dobbelte eller mere for den samme ydelse. Hesselet blev i 1994 optaget som medlem af den internationale hotelorganisation >Small Luxury Hotels of the World <, der omfatter mere end 200 luksushoteller i Europa, Amerika, Asien, Afrika og Australien.
Udover den fælles internationale markedsføring af hotellerne medvirker organisationen gennem strenge kvalitetskrav og gensidig inspiration til at støtte og udvikle medlemshotellernes kvalitetsniveau og kosmopolitiske orientering. – Det er en organisation, vi føler os godt hjemme i, og som passer godt til Hesselet -, Vi er et dansk hotel med overvejende dansk publikum, men vi synes det er vigtigt, at vi hele tiden måler os med internationale alen. – På den anden side er det lige så vigtigt, at vi så længe vi magter Det bevarer Hesselets særpræg og holder os fri af den ensretning og >industrialisering<, som præger de store hotelkæder og >konferencefabrikker<. Derfor bekender Audrey og Mogens Frederiksen sig med overbevisning og glæde til det Wolhardt – Haustrup´ske hotelkoncept, der udstråler kultur og klasse. – Grundlæggerne ønskede at skabe et hotel, der kunne sammenlignes med et rigtigt herskabshjem Med en unik hjemlig atmosfære. Vi forsøger, så vidt det er muligt, at følge dette koncept – med den nænsomme tilpasning og renovering, der er nødvendig. – Et hotel skal naturligvis være på højde med udviklingen i samfundet, men i en tid, hvor alt skal være større, og alt skal gå hurtigere, har vi brug for åndehuller, hvor størrelse og tid antager mere menneskelige dimensioner, og hvor omgivelserne ånder ro og harmoni. Så bliver der tid til smil og menneskelighed, og så er i hvert fald de ydre rammer gunstige for vellykkede for retningsmøder og blomstrende selskabeligheder. – Hesselet er et sted, hvor mennesker mødes. Et hotel man taler om, når man har været der. Og et hotel man altid glæder sig til at komme tilbage til.